Tlf.: 2681 4637

Mail: klaus@bolving.dk

 
   
 
 
 

Sundhedsledelse

 

 

Klaus Bolving satte sundhedsledelsen på dagsordenen og virkeliggjorde drømmen om at skabe en bedre virksomhed med bedre medarbejdere. Det gjorde Klaus Bolving som chef for 70 medarbejdere, der i fællesskab skabte store resultatet gennem sundhedsledelse.

 

Sundhedsledelse handler om, at virksomhedsledelsen tager ansvar for udvikling og vedligeholdelse af medarbejdernes sundhed til gavn for medarbejderne, virksomheden og samfundet.

 

Det er en forudsætning for god sundhedsledelse, at virksomhedskulturen indebærer respekt og rummelighed i forhold medarbejdernes forskellige ambitioner og muligheder for at udvikle deres sundhed.

 

God sundhedsledelse skal således give medarbejderne mulighed at opgradere deres fysik og helbred uden at deres personlige værdighed bliver krænket.

 

Sundhedsledelse skal involvere rådgivning fra troværdige fagfolk som fx læger, kosteksperter osv., så medarbejderne bevarer tilliden til sundhedsledelsen.

 

Arbejdsrutinerne i virksomheden skal planlægges med øje for medarbejdernes mulighed for at pleje deres sundhed.

 

Sundhedsledelsen skal tilpasses den enkelte medarbejder og være personlig. De forskellige sundhedsparametre skal måles og registreres hos den enkelte medarbejder, så han/hun har mulighed for at følge udviklingen i sin egen sundhedsmæssige udvikling.

 

Når medarbejderne ser, at deres sundhedstal (vægt, blodtryk, fedtprocent osv.) udvikler sig positivt, bliver de optaget af at fastholde udviklingen. Det gælder uanset ambitionsniveau – enhver forbedring opfattes som en lille sejr for den enkelte.

 

Sundhedseffekten virker forskelligt på medearbejderne. Nogle bliver mere friske og sover mindre, nogle får færre ømheder i kroppen og nogle bliver bare meget gladere. De fleste bliver stolte over sig selv og glade for at være med på sundhedsbølgen, og det er i sig selv motiverende.

 

Når medarbejderne er sunde og stærke, er de mindre sårbare over for småskavanker og arbejdsskader samt generelt mere effektive til manuelt og administrativt arbejde. Medarbejderne bliver simpelthen skarpere og mere produktive.

 

Bolving Consultings rådgivning i sundhedsledelse tager udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige liv til søs i Nordatlanten ombord i søværnets inspektionsskibe. Erfaringerne omfatter læring fra Klaus Bolvings tre måneder lange togter ved Grønland, Færøerne og Island, hvor sundhedsledelsen blev udviklet og til en naturlig del af virksomhedskulturen ombord.

 

Sidenhen er denne virksomhedskultur blevet spredt til øvrige dele af søværnet og forsvaret.

 

Rådgivningen om sundhedsledelse indeholder gennemgang af Klaus Bolvings “Projekt Sundt Skib” som en case om sundhedsledelse under vanskelige vilkår. Især vedr. forberedelsen og forankringen af sundhedsprojektet hos medarbejderne. Herunder gennemgang af selve proceduren, der blev gennemført med succes ombord. Der gennemgås også de konkrete sundhedstilbud, der blev indført vedr. individuel og personlig måling af medarbejdernes sundhedsparametre, gennemførelse af livsstilssamtaler, træningsprogrammer, tilbud om rygestop, træningsvaner og kostvaner m.m.

 

Klaus Bolving og Bolving Consultings rådgivning indeholder erfaringer med at gennemføre fysisk træning under vanskelige forhold samt de forskellige til dels utraditionelle og muntre motionsformer, der blev en del af virksomhedskulturen - en læring der kan motiverer enhver virksomhed til at finde muligheder og løsninger for god sundhedsledelse.

 

Således kan god sundhedsledelse motivere virksomheder og medarbejdere til at skridtet mod en sund, stærk og mere konkurrencedygtig virksomhed.


 

 

 

 Klaus Bolving
 

Klaus Bolving

 

- erfaring og viden fra

 

det virkelige liv


 
     
     
 

Bolving Consulting / v. Klaus Bolving | CVR: 33738641 | Teglkrogen 8, 8800 Viborg | Tlf.: 2681 4637 | klaus@bolving.dk